fredag den 25. december 2009

Julekid


Rico og jeg holdt juleaften hos min søster og hendes familie . Foruden god mad og en hyggelig aften fik vi ekstra oplevelse da den ene af deres geder valgte juleaften til at få kid . 3 stk. Rico havde næsen inde og snuse til den ene , det så dens mor ikke . Rico ved godt at gederne kan finde på at stange så de voksne er han ikke så glad for men de små synes han er søde .
I stalden går også 3 flaskelam , rico er næsten vokset op med at min søster har lam så når hun gør sutteflaskerne klar ved han godt hvor vi skal hen og render iforvejen .
Det er hans private zoo , geder ,får,grise,høns, ænder og katte ,han har en masse at kigge på.

torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul


En glædelig jul og et godt nytår

fredag den 28. august 2009

Ricos veninde

Ricos veninde Medina har fået hvalpe . 12 stk. Rico siger godt det ikke er ham der er far til den flok . Man skulle være hurtig for at få dem alle med på billedet , så Hilda har noget at glæde sig til når de begynder gå rundt . Hun kommer ikke til at kede sig

tirsdag den 21. juli 2009

Blondinen



I aften har vi været i hundesvømmehal . Ude på gårdspladsen traf vi Paya også kaldet blondinen. Rico syntes hun var rigtig sød , han undrede sig bare over hvordan søde Paya kan bo sammen med sådan et grimt menneske som Pernille ( Hun er meget farlig synes Rico ) Rico efter han har været i vandet , så kan man se der er der ikke ret meget hund under pelsen.

søndag den 28. juni 2009

Badetur med Coco

I går fik pia den geniale ide at når jeg næsten kørte forbi hende på vej til Avifauna , så kunne hun og Coco jo køre med. Efter vi havde gået rundt i butikken længe ( det syntes Coco ihvertfald ) kørte vi til Kollund . Der gik vi ned på stranden med hundene så de også havde noget ud af turen og blev kølet af i varmen. Tror hvis vi spurte dem så syntes de at det var sjovere end Avifauna. Der er billeder og videoer på Ricos hjemmeside . http://elrico.mono.net/10055/Badetur%20/%20beachtime

lørdag den 9. maj 2009

fødselsdag

Så blev Rico 4 år. Det er utroligt at det allerede er 4 år siden jeg så ham første gang på et billede på Marajuyos hjemmeside . En lille brun klump mellem de sorte søskende.